Vejlevej 24  |  7300 Jelling  |  Tlf.: 7587 2411  |  Mail: aehu@aehu.dk | Reg.nr. hos Rejsegarantifonden: 468
   

Jul i Rom, Italien  · Italien - Nord  · Nr. 36 Udskriv siden
21.12. - 28.12.2010 Få ledige pladser

JUL I ROM

 

Alle veje fører til Rom - også vores juletur. Rom har alt: Ruiner, monumenter, kirker, cafeer, museer, grønne parker og spisesteder. I julen er her en ganske speciel stemning - det store menneskemylder på Peterspladsen, når paven lyser velsignelsen juledag og de usædvanligt stille gader, når alle er taget hjem til familien. Da er det dejligt at gå på opdagelse i byen.

Vi bor i et ældre renoveret kloster et stenkast fra Peterskirken. Denne meget centrale beliggenhed er guld værd især i julen, så vi kan spadsere til Peterskirken både juleaften og juledag, og ellers efter lyst.

På Peterspladsen er opstillet en kæmpe julekrybbe, - disse tableauer som er så specielle for Italien i juletiden. I kirken Santi Cosma og Damiano ved Forum Romanum findes en permanent julekrybbe, og derudover en af Roms flotteste oldkristne mosaikker fra 500-tallet.

Vi går rundt i det gamle Trastevere og nyder stemningen, og vi kører med bus til bl.a. de store basilikaer, Santa Maria Maggiore, Laterankirken og San Paolo fuori le Mura.

Vi besøger også Capitol med den vidunderlige ovale plads foran Rådhuset og med den højt beliggende kirke Santa Maria in Aracoeli.

Endelig skal vi i vintermørket på en bustur rundt i byen for at se den smukke lyssætning.

På kurset medvirker Dodo Marit Astrup, der har et indgående kendskab til Rom.

Programmet er under udarbejdelse.

REJSEFAKTA

Logi:

 

Varighed:

8 dage

Fysiske krav:

 

Fly: 

Kastrup-Rom

Pris:

Pris kr. 12.450 alt inkl.:
Al transport, ophold med helpension, samtlige udflugter og entreer, 2 danske kursusledere, guider, drikkepenge samt lufthavns- og vejskatter.

Tilkøb:

Enkeltværelsestillæg kr. 1.075 
Afbestillingsforsikring: kr. 622,50
Rejseforsikring: Forskellige muligheder, ring til vort kontor.