| Villa Palagione, Italien · Italien - Nord · Nr. 43 | Udskriv siden |
| 11.09. - 18.09.2010 | Aflyst |
TOSCANAS SJÆL Toscana er et område, alle længes efter, også de, der aldrig har været der. Det er indbegrebet af skønhed, hvor landskab, bygninger og kunst går op i en højere enhed. Toscana er derfor også besøgt af så mange turister, at de autentiske oplevelser kan have trange kår. Dette kursus vil forsøge at nå bag om turistoplevelsen til selve Toscanas sjæl. PROGRAM
Dag 3 Udflugt til San Gimignano, ”byen med de smukke tårne”, der bryster sig af at være Italiens bedst bevarede middelalderby. Byen er bilfri, så vi skal af gode grunde på spadseretur ad den snoede hovedgade til de to meget smukke pladser, Piazza della Cisterna og Piazza del Popolo. Vi går også til domkirken La Collegiata med et imponerende antal freskoer. Den mest berømte er en gruopvækkende fremstilling af dommedag, malet af Taddeo di Bartolo i 1300-tallet. Sen frokost i villaen. Om eftermiddagen tid til egen disposition. Før middag er der samling med oplæg om Siena. Middag i villaen. ![]() San Gimignano Dag 4 - Heldagstur til Siena. Efter morgenmaden tager vi på en heldagstur med bus til Siena. Her skal vi på vores rundtur besøge byens muslingeskalsformede plads, hvor folkeliv, arkitektur og historie går op i en højere enhed. Vi ser Rådhuset, bygningen som inspirerede den danske arkitekt Martin Nyrop, da han tegnede Københavns Rådhus. Det rummer billeder af Lorenzetti og Simone Martini. Vi ser Domkirken med Pisanos prædikestol, det enestående gulv og Pinturicchios fresker og domkirkemuseet med fine billeder af Duccio. I baptisteriet skal vi se fremragende bronzerelieffer fra renæssancen. Frokost på lokal restaurant i byen. Aftensmad i villaen. ![]() Rådhuset i Siena Dag 5 Denne dags program afvikles i villaen. Først vil Antonella Stillitano give en grundig indføring i villaens historie og den gennemgribende restaurering. Derefter skal det handle om Toscanas flydende guld, olivenolien. Birgitte Grell vil fortælle om træerne, høsten, de ofte tvivlsomme produktionsmetoder og hvordan man kan sikre sig, at man får kvalitet for pengene. Inden frokost vil vi bestige Monte Voltraio - det lille bjerg, der ligger ved siden af villaen, og som har en spændende historie. Om eftermiddagen skal vi introduceres til det toscanske køkken, som dyrkes med stor entusiasme i villaens gode køkken. Måske bliver der mulighed for at bidrage til aftenens retter. Dag 6 Vi tager endnu en gang til Volterra. Forinden skal vi høre om byens skæbne under Medicierne. Det er en både spændende og tragisk historie. Vi skal besøge Medicifæstningen, som i dag fungerer som et eksperimenterende fængsel. Endelig skal vi ind i byens kunstmuseum, der har nogle fine ting, og desuden se både værksteder og udstillingssteder, hvor man beskæftiger sig med byens traditionelle produktion af alabast. ![]() Dag 7 Denne dag skal vi atter ud i det toscanske landskab. Med en kyndig naturvejleder fra villaen skal vi opleve flora og fauna på en vandretur, der afsluttes med picnic i det herlige landskab. Dag 8 Hjemrejse Ret til ændringer forbeholdes. På kurset medvirker cand.theol. Birgitte Grell og tidligere rektor cand.mag. Henning Galmar.
|
||||||||||||||||





Grækenland











.jpg)
