Vejlevej 24  |  7300 Jelling  |  Tlf.: 7587 2411  |  Mail: aehu@aehu.dk | Reg.nr. hos Rejsegarantifonden: 468
   

Toscana, Casciana Terme  · Italien - Nord  · Nr. 41 Udskriv siden
14.09. - 23.09.2010 Få ledige pladser

HØJDEPUNKTER I TOSCANA



Fra renæssancens højborg til upåvirket landsbyliv. Skarpe kridhvide marmorbjerge, frodige dalstrøg og bløde bakke-landskaber. Oliven- og vindyrkning som for tusind år siden side om side med moderne designindustri. Kurset er en bred vifte af egnens kendte og ukendte ansigter. Vi oplever såvel de berømte byer Siena, Firenze, Pisa, Volterra og San Gimignano - og vi besøger helt lokale egnstypiske steder. Kurset er for alle der ønsker indblik i Toscanas mangfoldighed.

REJSEPROGRAM

Dag 1
Udrejse med ankomst til Pisa midt på eftermiddagen. Bus til Casciana Terme med pause undervejs. Ankomst til hotellet omkring kl. 18:00. Indkvartering og aftensmad på hotellet.
Aften: Samling og velkomst på Villa Margherita.

Dag 2
Vi starter med en samling med oplæg til kurset som helhed. Formiddagen har lokalt program, så vi lærer byen og området bedre at kende. Vi går en kort byrundtur, der rundes af med besøg på Rådhuset, hvor vi hører om kommunen og byens indbyggere.
Frokost på hotellet.
Midt på eftermiddagen er der en kort udflugt til en lokal vingård syd for Casciana Terme, hvor vi hører om dyrkning af vin på stedet.
Aftensmad på hotellet.
Kort samling ”italiensk for begyndere”.


Siena Domkirke

Dag 3 
Heldagsudflugt til Siena, der ligger i det smukke bølgende landskab syd for os. På vejen dertil dag hører vi om byens historie og fortid.
I Siena går vi en byrundtur og ser undervejs San Domenico kirken for byens skytshelgeninde Katarina, den muslingeskalformede rådhusplads Il Campo og Rådhuset med de berømte freskomalerier af ”Den gode og den onde regering”.
Frokosten spiser vi på et lokalt pizzaria.
Efter frokost besøger vi Sienas overdådige Domkirke, der er opført i sort og hvid marmor. Der er et par timer til egen disposition i byen, så man kan slentre rundt og nyde stemningen i byens smalle gader.
Tilbagekørsel og aftensmad på Villa Margherita.

Dag 4
Samling med besøg af Franco fra byen, der fortæller om nutidens Italien, familie- og arbejdsforhold, udannelse m.v. Derefter fritid fra 11.00-13.00.
Frokost på hotellet.
Om eftermiddagen er der udflugt i lokalområdet til nabolandsbyen Lari hvor vi besøger en lille pastafabrik, der er vokset op som familieforetagende og nu eksporterer pasta til hele verden, herunder Danmark.
Om aftenen tager vi på restaurant og spiser toscansk festmiddag i landområdet syd for Casciana Terme.


Dag 5
Heldagsudflugt til Carrara området og marmorbjergene.
dag Vi starter med at køre op gennem Garfagnana-dalen langs Serchio-floden med kaffestop i en af de smukke gamle byer. Herefter krydser vi den Apuanske bjergkæde med flotte udsigter undervejs.


Marmorbrud i Massa-Carrara Bjergene

Vi spiser frokost midt i bjergkæden på et meget lokalt spisested, der normalt kun beværter marmorarbejdere. Lige overfor ligger et nedlagt marmorbrud. Videre igennem marmorbjergene og ud til Massa ved kysten. Vi fortsætter til Carrara, hvor der på bjergsiden bag byen er anlagt et friluftsmuseum med redskaber fra brydningen af marmor. Vi ledsages af Walter Danesi, der fortæller om fortidens arbejds- og levevilkår i bjergene.
Hjemkørsel ad kystvejen med udsigt over havneområderne, hvorfra marmor eksporteres til hele verden. Hjemkomst og aftensmad på hotellet.

På besøg i marmorbruddet

Dag 6 
Om formiddagen tager vi på marked i Pontedera, italienernes eget marked med fødevarer/tekstil.
Viderekørsel til Pisa, hvor vi spiser frokost i centrum.
Efter frokosten er der med rundvisning på Mirakelpladsen; der rummer fritstående kirkelige byggerier til alle livets faser; Dåbskapellet, Domkirken, klokketårnet (det skæve) og Den Monumentale Kirkegård. Samtlige bygningsværker er opført i hvidt carrara-marmor, og Miraklernes Plads var banebrydende for brugen af marmor i alle senere opførelser i Toscana, herunder f.eks. kirkerne i Siena og Firenze.
Hjemkomst til hotellet kl. 17.00.
Aftensmad og samling med oplæg til Firenzeturen.


Dag 7
Heldagstur til Firenze - med byrundtur til fods og faste programpunkter ved bl.a. dag Santa Maria Novella med den berømte fresko ”Treenigheden”, San Lorenzo med Mediciernes gravkapel og Niels Steensens grav, Domkirken og Dåbskapellet med den fantastiske forgyldte loftsudsmykning og bronzedørene, Rådhuset med David Statuen ved indgangen, middelalderbroen Ponte Vecchio over Arnofloden med de gamle guldsmedeforretninger og endelig Santa Croce kirken med tilhørende klostergård.
Frokostpause med fri på egen hånd i området ved San Lorenzo markedet.
På denne tur tager vi toget fra Pontedera til Firenze.
Tilbagekørsel til og aftensmad på Villa Margherita.


Dag 8
Friformiddag indtil kl. 11:00. Der er mulighed for at gå til katolsk messe i Casciana Terme.
Om eftermiddagen skal vi på besøg i Arci-klubben i Casciana Terme. Vi starter med at høre om stedets historie og deres aktiviteter. Derefter er vi inviteret til frokost dernede. Besøget slutter midt på eftermiddagen.
Resten af eftermiddagen er til fri disposition. Man kan evt. besøge kurbadets udendørs badeanlæg, der ligger lige overfor hotellet.
Aftensmad på hotellet.
Samling med oplæg om etruskerne.

San Gimignano og landskabet omkring byen

Dag 9
Heldagsudflugt til middelalderbyerne Volterra og San Gimignano.
Byrundtur i Volterra, hvor vi bl.a. besøger etrusker-museet og ser et tidligere romersk teater. Rådhuspladsen og rådhuset er et af Toscanas ældste og karakteristisk ved, at det ligger ”med ryggen til” kirken.
Frokost i centrum af Volterra.
Derefter fortsætter vi til San Gimignano, der er kendt for sine mange middeladertårne. Byen ligger højt i landskabet og kan ses mange kilometer derfra. Vi går op gennem den den snævre bygade til Domkirken, der rummer enestående freskomalerier. Derefter er der tid på egen hånd i byen. 
Afslutningsaften på Villa Margherita.  

Dag 10 - hjemrejse 
Fri (til at pakke) til midt på formiddagen.
Afgang midt på formiddagen mod Pisa Lufthavn.
Frokostpause undervejs på rasteplads i Appeninerne. 
Hjemrejse. Afgang fra Pisa midt på eftermiddagen, ankomst Kastrup sidst på eftermiddagen.
 
Ret til ændringer forbeholdes.

REJSEFAKTA

Logi:

Alle værelser er af god standard med bad og toilet. Hotellet har swimmingpool.

Varighed:

10 dage  

Fysiske krav:

Lange byvandringer og færden i ujævnt terræn.
Værelsesfløjene forbundet med en del trapper.

Fly: 

Kastrup-Pisa 

Pris:

Kr. 11.975 alt inkl.: Al transport, ophold med helpension, samtlige udflugter og entréer, foredrag, to danske kursusledere, guider og gæstelærere, drikkepenge, lufthavns- og vejskatter.

Tilkøb:

Enkeltværelsestillæg kr. 1.225
Afbestillingsforsikring kr. 598,75
Rejseforsikring: Forskellige muligheder, ring til vort kontor.