På Højskole

HØJSKOLE
Rejs ud i verden med Ældre på Højskole i Udlandet.
Vi kombinerer videbegær med rejselyst, og hele verden er vor tumleplads.
Vor organisation udspringer af den danske folkehøjskole og er uafhængig af politiske og religiøse bevægelser.
Foredrag, højskolesamlinger, udflugter og samvær i trygge rammer udgør et samlet hele.

UDLANDET
Indsigt i andre landes historie og kultur gennem foredrag, udflugter og kontakt med lokalbefolkningen afkræfter fordomme og giver oplevelser for livet.
Vi lægger vægt på mødet mellem mennesker på tværs af landegrænser.

ÆLDRE
Rejserne er for alle, der er interesserede i andre landes forhold og åbne for nye indtryk. Dog er programmet tilrettelagt med henblik på et modent publikum.
Sprogkundskaber er ikke nødvendige.
Fællesskab og samvær er altid i centrum, så man kan trygt rejse alene.

REJSEMÅL
Vi præsenterer i år 69 rejser til forskellige lande overalt i verden.
Nogle af rejserne beskæftiger sig med et bestemt emne. Det kan være kunst, arkitektur, vandring, opera, akvarelmaling, fællesrejse for bedsteforældre og børnebørn og meget mere.
De oversøiske rejsemål har altid et indledende ophold på en dansk højskole inkluderet i prisen. Fem indholdsrige højskoledage, hvor rejsen forberedes grundigt.

LEDERE
To danske kursusledere er med under hele forløbet. På de fleste rejser medvirker desuden lokale kontaktpersoner som undervisere.

PRISER
Hele det planlagte program er inkluderet i deltagerprisen, som derfor altid dækker:

  • Transport til kursusstedet
  • Ophold og helpension
  • Samtlige udflugter
  • Foredrag og gæstelærere
  • Guider og entreer
  • Drikkepenge
  • 2 danske kursusledere
  • Fly- og vejskatter

Registreringsnr. ved rejsegarantifonden:…